Det er med stor glæde vi kan annoncere dette års Japanske Designfestival, som afholdes i Kosmopols historiske omgivelser den 13. og 14. november 2021.
Nye rammer
Grundet den store interesse har vi valgt at afholde dette års arrangement i større omgivelser med en meget central placering lige ved Nørreport Station og metro, så det er nemt for alle at komme dertil.
Vi vil i mellemtiden stadig bevare det nærvær og den nerve, som kendetegner vores autentiske dojo i Valby – og mange af os er til stede og guider gæster og udstillere rundt i de nye rammer.
Om festivalen
Japansk Designfestival er en nærværende hyldest til japansk/dansk design og kunsthåndværk. Det er vores håb at vi med denne, kan være med til at skabe fokus på “det gode håndværk” og dermed støtte både bæredygtighed, kunstnere, håndværkere og designere.
Festivalens vision er også at vise det tætte designmæssige og æstetiske bånd, der er imellem Japan og Danmark, og særligt hvordan omhyggeligt håndværk og forståelse for naturens materialer er en fællesnævner. De to landes design- og håndværksmæssige traditioner har haft en enorm betydning på hinanden på trods af afstand og forskelligheder i vores kulturer.
Køb din billet her
It is with great pleasure that we can announce this year’s Japanese Designfestival in the historic space of Kosmopol on the 13. and 14. November 2021.
Japanese Designfestival is a current tribute to Japanese/Danish design and crafts. The vision is to show the close design relationship and aesthetic bonds between Japan and Denmark, and in particular how careful craftsmanship and a deep understanding of natural materials are a common feature. The design and craft traditions of both countries have had a tremendous impact on each other despite the distance and differences in our cultures.